Det er den 21. december. Vintersolhverv. Årets korteste dag, hvor lyset kun kortvarigt bryder igennem, inden skumringen rejser sig i horisonten, og mørket igen kravler ind og lægger sig som en tung dyne over land og by.
”Vintersolhverv på den nordlige halvkugle er det tidspunkt, hvor Jordens nordakse hælder mest muligt væk fra Solen og dermed modtager mindst muligt dagslys”, læser jeg i Illustreret Videnskab online… ” Tidspunktet for solens retningsskift falder i år 2020 på den 21. december kl. 11.02 Her er det officielt vintersolhverv”.
Interessant! Det er ny viden for mig, at solhvervet falder på et særligt tidspunkt på dagen og ikke bare på datoen. Og dog, for med lidt grundigere omtanke virker det indlysende, at vintersolhverv - Oldnordisk for ”solvending” oplyser Illustreret Videnskab online – må henvise til det eksakte klokkeslag, hvor vendingen finder sted, og nordaksen igen tipper mod solen, og dagene langsomt, men overbevisende, bliver lysere og lysere.
”I 2021 er vintersolhverv den 21. december kl. 16.59 og i 2022 den 21. december kl. 22.48.”, varsler Illustreret Videnskab. Skal man sige noget positivt om 2020 (og her kan vi vist kun blive enige om, at vi er i underskud generelt) er vi altså heldige i år, idet vi opnår tidspunktet for årets maksimale mørke først på dagen, hvor vi næste år og året efter må vente til sidst på eftermiddagen og lige før, at døgnet rinder ud, og vi igen mærker følelsen af, at lyset nu er på vores side.
Illustreret Videnskab online-artiklen går i frys og lokker med et tilbud på 3-måneders ubegrænset adgang til samtlige artikler på app og web for 0 kr. Der er ingen binding, og jeg kan afslutte det, lige når jeg vil. Jeg lukker ned for sitet og ser ud over byens tage. Helt mørkt bliver det aldrig i Aarhus i øjeblikket, for selv efter det naturlige mørkes frembrud fejer en række af kraftige lysstråler hen over byen som en åben Star Wars kamp på nattehimlen. Der er nu ikke tale om nogen krig. Tværtimod, og heldigvis for det. Der er derimod tale om et samarbejde, en målrettet indsats, iværksat af Erhverv Aarhus og Aarhus Kommune, som ved at igangsætte initiativer med fokus på lys i byens offentlige rum ønsker at…
(…) jage de mørke skygger bort, som corona-virusset i øjeblikket kaster over vores detailhandel, hoteller, caféer, restauranter og natteliv. Citat: Borgmester Jacob Bundsgaard.
Selvom jeg (indrømmet) synes, at resultatet er en smule kluntet, og at strålerne til forveksling minder om stadionkamp-belysning (som jeg ved Gud skal grave dybt for at finde en form for oprigtig glæde ved at være omgivet af), kan jeg alligevel ikke lade være med at blive rørt over indsatsen. For i en tid, som den vi lever i lige nu, hvor vores rationale er så fremherskende i kraft af statistikker om antal Covid-19 smittede, status på corona-vaccinen og alt vores bøvl og besvær med at logge på Zoom- og Microsoft teams møder, søger vi mennesker fortsat - og nok mere intenst end tidligere – hen mod det symbolskes kraft, fx udsigten til lysets generobring. En generobring målt ikke alene i dagens antal lyse minutter, men i lige så høj grad opvejet i vores mentale velbefindende og optimistiske tro på fremtiden og på livet generelt.
Ligesom man i billedkunsten i hundredvis af år har anvendt lyset som symbolet på det guddommelige, som en måde at fremstille og fastholde ideen om det sublime på, er vi i år 2020 - læs: med en flere hundrede år lang perlerække af billedkunstneriske mesterværker med Jesusbarnet liggende som en glødelampe i sin krybbe - fortsat knyttede til ideen om lyset som en uovervindelig kraft, der bekriger mørket, samler os og vækker vores medmenneskelige følelser. Selv i dag, knap 300 år efter perioden, som man i bagklogskabens lys valgte at kalde for ”Oplysningstiden” (apropos lysets også sproglige symbolik), hvor naturvidenskaben for alvor gjorde sit indtog i menneskets bevidsthed, og verden pludselig blev skåret over en rationel læst, ja, selv så længe efter videnskabens udbredelse oplever vi i dag fortsat lys som mere og andet end blot elektromagnetiske bølger udsendt fra solen.
For hvor der er lys, er der liv, og hvor der er liv, er der håb, og hvor der er håb, er der vilje, og hvor der er vilje, er der resultater, og hvor der er resultater er der progression … Så hav en god vintersolhvervs-dag! Nyd den smule naturlige lys, der dog bryder igennem på årets mørkeste dag, og husk på, at var det ikke for mørket, havde vi nok aldrig forstået glæden ved lyset…
Gerard van Honthorst, Adoration of the Child, 1619 - 1621, Uffizi